Fyrtårnet tilbyder undervisning med tilhørende miljøterapeutisk behandling for børn i den skolepligtige alder. Skolen, som ligger i Vanløse, åbnede i 2003 og har i alt plads til 40 elever fordelt på 5 klasser. For Fyrtårnet er målsætningen for skolen at have et stærkt fokus på undervisningen og dermed udviklingen af elevernes faglige kundskaber på trods af deres vanskeligheder.

Målet for Fyrtårnets elever er, at de via behandling får et bedre psykisk velbefindende, og eleverne dermed på sigt kan udskrives til mindre omfattende tilbud eller alternativt at opkvalificere dem til at gå op til Folkeskolens afgangsprøve (FSA) i fuld fagrække på Fyrtårnet.